lørdag den 15. maj 2010

72'erne er klar til revanche

En trup uden vandbærere og svage led, er klar og opsat på revanche til fodboldfesten i Ringkøbing den 12. juni.  

I denne uge blev det klart, at de talentfulde flotte fitte fyre fra årgang 1972 mønstrer mandskab til at udfordre årgang 73 i fodboldfesten anno 2010 på Alkjær Stadion i Ringkøbing, den 12. juni kl. 13.00.

72-truppen bliver af mange velanskrevne kilder betegnet som en trup uden vandbærere, og svage led, trods den fremskredne alder. Vi taler om et hold af helte, forbilleder for de årgange, der fulgte, og personligheder, der siden hen har strøet om sig med guldkorn af bare lyst.

-Når man har evnen, skal man dele! Så korrekt udtalte en fjern forfader af Benedictus stammen sig til Journalist Jonas Tåsnak fra Ringkjøbing Amts Dagblad ganske få år efter RIFs grundlæggelse i år 1900. Det råd har vi med selvfølgelighed og stolthed efterlevet, siden vi første gang optrådte i den stribede RIF-trøje sidst i 70'erne.

Da det er VM år i år, er vi af FIFA blevet pålagt at offentliggøre brutto-truppen i endog meget god tid. FIFA er svært utilfredse med at en så betydningsfuld kamp som vores falder sammen med VM-turneringen. De er godt klar over, at nationale, og ikke mindst internationale, medieselskaber, vil benytte en hver lejlighed til at brygge historier på de store personligheder, der optræder i vores trup.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at FIFA har placeret turneringens mest ligegyldige kamp mellem Korea og Grækenland på det tidspunkt, hvor fodboldfesten i Ringkøbing topper.

Det er med stolthed, og en lille klump i halsen, at jeg præsenterer bruttotruppen for årgang 72:

Henrik Pape, Claus Bak, Jan Nickelsen, Jesper Schouenborg, Johnny Sleiman, Nicolai Jensen,
Thomas Jessen, Thomas Thorninger, Peter Thomasen, Tommy Refstrup, Thomas Akselsen, Peter Arndal Lauritzen, Lars Schouenborg, Thomas Larsen, Jørgen P, Per Bang Jochumsen, Finn Grønlund, Jørgen Sandal Møller, Kurt Olesen, Lars Mølskov, Claus Bækby, Michael Würtz, Tim Kongsbach

Den endelige trup vil senere blive skåret ned til det absolut mest nødvendige.

Håber vi ses til fodboldfest i Ringkøbing den 12. juni. Det er Alkjær Stadion, og det er kl. 13.00. Kommer du et par minutter før, kan du være heldig og høre vores kampråb:

heya heya hey sa sa - syvti tre ska ha da da!

Teamchefen

1 kommentar:

  1. HEYA HEYA HEY SA SA....
    DET ER UTROLIGT FIFA OVERHOVEDET TØR LIGGE EN VM-KAMP PÅ SAMME TID. DER ER JO FARE FOR AT INGEN DANSKERE SER DEN, MEN ISTEDET "STILLER" IND PÅ VORES KAMP. DER ER JO SPILLERE MED NÆSTEN LEGENDARISK HELTE-STATUS I RINGKØBING OG OMEGN. MVH. HENRIK "SOFUS KRØLBEN" PAPE.

    SvarSlet